F2 Cloud et solidt eksempel på en cloudløsning hos statens it-leverandør Statens It.
”De første erfaringer viser således en besparelse på driftsomkostningerne på ca. 35 % i gennemsnit for de myndigheder, som benytter den nye F2 cloud service.”
Sådan skrev vi i en selskabsmeddelelse fra cBrain, da Statens IT og cBrain præsenterede den første F2 Cloud. Siden november 2013 har Statens IT således tilbud kunderne digital forvaltning som en service med F2 Cloud. Foreløbig har seks myndigheder valgt at få leveret F2 fra cloudløsningen.
I sensommeren har cBrain indgået en F2 Cloud Partner Aftale med Datenverarbeitungszentrum Mecklenburg-Vorpommern BmbH (DVZ). Aftalen betyder, at DVZ kan tilbyde F2 til sine kunder som en cloud service ("Software-As-A-Service"). F2 software cloud'en kommer til at køre hos DVZ i Schwerin, hvor den bliver installeret i et sikkert miljø.
Cloud computing er ikke bare er buzz men en af de afgørende drivkræfter i digitaliseringen. Det er blandt andet analysehuse som IDC, der nu ser cloud computing blive til virkelighed.
25 procents vækst
I 2014 og nærmeste omegn forventer IDC, at investeringerne i cloud-løsninger vil vokse med 25 procent. Og de næste fire år vil der sker en tidobling af applikationer, som leveres fra skyen.
Daryl Plummer er Vice President og topanalytiker i et andet internationalt analysehus – Gartner. Han har selv været med til at forme begrebet cloud.
Et begreb, der har taget form siden midten af 1990-erne, da leverandørerne begyndte at tegne en sky, når de skulle fortælle om software og data leveret via internettet. Gartners Daryl Plummer har til Financial Times sag:
”Cloud computing betyder, at nogen andre driver dine computere og software, mens du koncentrerer dig om at bruge det, der bliver leveret til at skabe værdi.”
Standard er nøglen til cloud
Med F2 Cloud tog cBrain og Statens It fat i en af de mest anvendte softwaretyper i den offentlige sektor: ESDH eller elektronisk sags og dokument håndtering. I alt skønner vicedirektør i Statens It, Søren Ulrich Vulff, at Statens It driver 40 forskellige ESDH-installationer i staten.
”ESDH var derfor et område, som vi ikke forestillede os umiddelbart at komme i nærheden af som en cloud-baseret service. Men sammen med kunderne og cBrain fik vi skabt en samlet driftsplatform. Det er et gennembrud som betyder både infrastrukturbesparelser og bedre kvalitet i driften,” siger Søren Urich Vulff.
Han understreger, at det kan lade sige gøre fordi, F2 er bygget op af standardmoduler uden tilpasninger. Alle kunder kører den samme software.
Læs hele interviewet med Søren Ulrich Vulff og mere om F2 Cloud i opslaget fra mini-magasinet cView 02 2014